ÅbenSkole

Ikast-Brande Kommune

Fortræning til volleydagen for 8. årgang

Alle 8. klasser i kommunen mødes til volleydag lige før påskeferien.
En træner fra Ikast KFUM Volley er klar til at give jer et par lektioners forberedelse og et program til lærerne for de følgende undervisningsgange.
Et forløb fra vinterferien til påskeferien med volleyball vil være en udmærket forberedelse til turneringen. Her vil det være optimalt at få instruktørbesøg første gang og så få et program for de efterfølgende træninger.

Naturvejledning, friluftliv og lejrskole på Naturcenter Harrild Hede og ved Damhus i Hastrup Plantage

Naturcenter Harrild Hede tilbyder daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser naturskoleaktiviteter, der giver naturoplevelser, fysiske udfordringer, samarbejde og læring. Der er mulighed for en lang række emner og aktiviteter, og de kan kombineres med vore lejrskoletilbud.

Et naturskolebesøg bør indgå i et planlagt forløb på skolen eller institutionen, så man får mest muligt ud af timerne på naturcenteret. Nogle forløb indeholder forslag til forberedelse og efterbehandling.

Her kan du se alle mulighederne samt nogle af de nyhedsbreve, der er sendt ud til kommunens skoler og institutioner: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/undervisning/naturskoler/midtjylland/naturcenter-harrild-hede/

Skole-Kidsvolley 1., 2., 3. ,4. eller 5. klasse

Stævne for 1. årgang på Hyldgårdsskolen onsdag d. 16. nov. 2016 kl. 10-13

Stævne for 2. årgang på Hyldgårdsskolen torsdag 17. nov. kl. 11.30-14.30

Stævne for 3. årgang på Hyldgårdsskolen torsdag 24. nov. kl. 08.30-11.30

Stævne for 4. årgang på Hyldgårdsskolen mandag 28. nov. kl. 11.30-14.30

Stævne for 5. årgang på Hyldgårdsskolen fredag 2. dec. 2016 kl. 8.30-11.30

Ikast KFUM Volley tilbyder hjælp til træning, regelkendskab osv. forud for stævnet og står også for den praktiske afvikling af stævnerne.  Der spilles Kidsvolley med Level 0-regler i 1. kl., tillempede level 1-regler i 2. klasse, rene level 1-regler i 3. klasse og tillempet level 2 i 4. klasse og det bliver også Level 2 i 5. klasse.
Se reglerne på www.kidsvolley.net.

Dansk Skoleidræt står bag stævnerne i samarbejde med Dansk volleyballforbund. Man vil kunne tilmelde sig på www.skolevolley.dk.
Der har været stævner i Ikast i flere år nu, og det har været supergode dage for alle deltagere hver gang.

Ungdomsskolefag som valgfag

Luft i skoledagen for elever, der har svært ved at klare lange skoledage!
Alternative tilbud til elever, som ikke tænder på skolens valgfagstilbud!

Ungdomsskolens undervisning ligger om aftenen og der kan laves individuelle aftaler om at elever opfylder deres undervisningspligt ved at tage et fag eller to i ungdomsskolen i stedet for et valgfag i folkeskolen. Der aftales specifikt i hvert enkelt tilfælde mellem skolens ledelse og ungdomsskolens afdelingsleder.
Ungdomsskolens fag kan ses på www.usk.dk.
Ungdomsskolen følger op på fremmøde og fremsender et bevis på elevens deltagelse. Beviset vedlægges elevens afgangsbevis fra skolen.

Yoga

Yoga er et 5000 år gammelt træningssystem for krop og sind. Yoga er ikke religiøst eller mystisk, men handler dybest set om at være tilstede i det man gør lige nu og – ikke mindst – at være tilstede med et overskud af energi og glæde.

Yoga er både mildt og hårdt at udføre. Mildt, fordi den ikke gør ondt flere dage efter, som aerob gymnastik kan gøre. Hårdt, fordi det kræver koncentreret arbejde at få kontakt til alle musklerne, og kontrollere selv små bevægelser.